Malermester Jens Aagren ApS

Maler i Nykøbing F

Malerfirma med faglig stolthed og godt teamwork

Malermester i Nykøbing Falster

Jens Aagren ApS er en traditionel malervirksomhed, som ikke er bange for at prøve noget nyt. Vi kan godt lide faglige udfordringer, og vi følger derfor med tidens boligtrends inden for maling, tapetsering, og nye overfladematerialer, som vores nyeste satsning: Topciment. Fagligheden er hos os i højsædet, og vi er kendt for høj kvalitet i vores malerarbejde – og for vores imødekommende og dygtige team.

Medarbejderne er vores vigtigste aktiv

Virksomheden har pt 7 ansatte, og vi lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø. Vi har en grøn smiley fra Arbejdstilsynet, og vi sørger med små og store tiltag for, at vores virksomhed er et rart sted at arbejde. Det betyder meget for samarbejdet og arbejdsglæden, og det er samtidig noget, der bliver bemærket af vores kunder. De sætter pris på at blive mødt af vores glade og engagerede medarbejdere. At vi både er kvinder og mænd, giver en god dynamik, et alsidigt blik for boligindretning og udendørsarealer, et godt drive og evnen til at holde flere bolde i luften.

Malere med god kundekontakt

Alle vores medarbejdere har fokus på den gode dialog med kunderne. Vi afstemmer forventningerne, så kunden får opfyldt sine ønsker og drømme. Farver og overflader i hjemmet og på arbejdspladsen betyder meget for såvel humøret som for det udtryk, man gerne vil have frem. Vi giver gerne gode råd, men det er vigtigst for os, at kunderne finder frem til den helt rigtige løsning for dem.

Vi støtter op om lokalsporten

Vores virksomhed er lokalt forankret og er blandt andet sponsor for flere lokale sportshold og sportsudøvere, som håndboldklubben NFH, samt inden for roning, bueskydning, og mountainbiking. Vi vil gerne støtte op om sporten og især om initiativer, som er gode for vores by Nykøbing Falster.

Også et malerfirma for dig

Geografisk dækker vi Sydsjælland og Lolland-Falster, men vi kører også gerne til hovedstadsområdet ved større opgaver. Vores kunder er både private boligejere, erhverv som restauranter, butikker og kontormiljøer, samt offentlige kunder. Vi deltager gerne i udbud, og har udført mange opgaver for blandt andet boligselskaber og kommuner.

Følg med på Facebook

Hold dig opdateret på vores projekter, og find inspiration til dit næste projekt.

Dette finder du bl.a. på vores Facebook side:

Billeder og videoer fra vores projekter

Anmeldelser

Seneste nyt fra os

Maler i Nykøbing Falster